Biobyg ApS lukker og afvikles
Efter mange gode år har vi truffet beslutningen om at lukke Biobyg ApS og indlede en frivillig likvidation af virksomheden.
Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke vores kunder, samarbejdspartnere, leverandører og medarbejdere for den tillid og støtte, vi har oplevet gennem årene.
Eksisterende aftaler bliver overholdt
Selvom virksomheden er under afvikling, fortsætter vi med at håndtere vores eksisterende forpligtelser. Alle indgåede aftaler med kunder, leverandører og medarbejdere bliver gennemført og afviklet som aftalt.
Vi modtager dog ikke længere nye ordrer, kun restsalg og petanquebaner.
Har du en igangværende ordre eller et samarbejde med os, kan du fortsat kontakte os.
Stort restsalg af naturtørret egetræ
I forbindelse med afviklingen sælger vi ud af vores resterende lager af naturtørret egetræ.
Der er tale om restpartier i forskellige dimensioner og kvaliteter, som nu sælges til meget lave priser. Det er en oplagt mulighed for både private og professionelle, der ønsker kvalitetsmaterialer til nedsat pris.
Salget fortsætter, så længe lager haves, og varerne sælges som beset efter først-til-mølle-princippet.
Kontakt
Har du spørgsmål vedrørende eksisterende aftaler eller ønsker du at høre mere om restlageret, er du velkommen til at kontakte os.
Tak for opbakningen gennem årene. Det har været en fornøjelse at levere træ til både små og store projekter rundt om i landet.



Bænke
Kompostbeholder
Sneglehegn